Webinar om Sikkerhed ved Store Begivenheder

Hør hvordan GIS kan understøtte sikkerheden ved afvikling af store begivenheder - fx et potentielt Formel 1 i København

Der er altid noget ekstra på spil i forhold til sikkerhed, når mange mennesker samles på et begrænset område. Hvad enten det drejer sig om nøje planlagte begivenheder som sportsfinaler, festivaler og politiske topmøder eller uplanlagte omstændigheder som ekstremt vejr, massetrafikuheld eller terrorangreb, så kræver det en koordineret indsats fra mange forskellige aktører.

På dette webinar ser vi nærmere på, hvordan GIS kan være med til at understøtte afviklingen af store begivenheder ved at levere et common operating picture og sikre, at koordination, kommunikation og kommandoveje spiller 100%.

Tilmeld dig webinaret og bliv klogere på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere sikkerheden ved store begivenheder. 

Alle tilmeldte får tilsendt en optagelse af webinaret bagefter, også selvom man ikke kunne være med live.
Tilmeld dig her - din tilmelding er modtaget, når du får vist siden med "Tak for din tilmelding".

Webinaret vil foregå på engelsk. Det er gratis og ganske uforpligtende at deltage.

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage information fra Hexagon Safety & Infrastructure. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Vi forbeholder os retten til at afvise repræsentanter fra konkurrerende virksomheder.

Fra OL i Rio til flygtningestrømme i Tyskland
Vi har inviteret Oliver Starka til at gøre os klogere på, hvordan GIS kan understøtte sikkerheden ved store begivenheder på dette webinar. Oliver er produktchef for løsningen Intergraph Planning & Response (IPR) fra Hexagon Safety & Infrastructure. IPR har været en del af sikkerhedshåndteringen ved markante sportsbegivenheder som OL i Rio og UEFA Europa League-finale i Basel (begge 2016) og ved G7-topmøde i Bayern (2015). Men også en mindre planlagt og mere uforudsigelig begivenhed som de sidste års flygtningestrømme op igennem Tyskland bliver styret ved hjælp af IPR.

Er webinaret relevant for dig?
Dette webinar er oplagt for dig, der til daglig arbejder med offentlig sikkerhed ved fx politi eller brandvæsen. Det er også relevant, hvis du har en koordinerende rolle i fx en forsyningsvirksomhed eller en offentlig myndighed og er en del af kommunikationen med andre aktører ved akutte eller planlagte begivenheder. 

Det kan også være, du bare har en generel interesse for, hvordan GIS kan være med til at sikre afviklingen af store begivenheder. Uanset hvad, så er du velkommen til at deltage!

Facebook Twitter LinkedIn YouTube